Tirsdag aften betyder kapsejlads og denne tirsdag (16.6.) var der ro over feltet – efter 3-4-5 uger vestenvind og med 6-8 m/s og pust til 10, så havde vi i går mere ro på vandet. Vinden var fortsat i vest, men lidt mere springende, men vinden var mere rolig, 3-4-5 m/s med pust til 7-8 stykker. Samme retning – samme bane. Start med et kort krydsben og så agten for tværs til Avernakken, platlæns til ”den røde bøje”, kryds tilbage til Avernakken, igen et plat læns ben og så kryds til mål. Dejlig rute udlagt af Bent. Jeg elsker, at vores sejladser indeholder mærkerundinger og skift af sejl og strategi. Det giver SÅ meget mere action og kræver meget mere af besætningerne mht boathandling – parden my english.

Nå, Jørgen A. havde fået sin L23 hjem sidste uge, så i dag skulle han på vandet i den. Båden er købt med sønnen, som selvfølgelig var ombord og de havde forstærket med havnefoged Johnny. Fedt at se nye ansigter i sejlflokken! De havde et drabeligt slag med Per og Erik i den anden L23´er. Per og Erik førte næsten hele banen rundt, men til sidst fik Jørgen skovlen under dem og kom først i mål. Jørgens egen ydmyghed gjorde, at han mente: ”Det var sejlene som gjorde forskellen” 😉 Ægte gentleman!

Selve starten skal ingen af os vist have specielt megen ros for. Vi havde sejlet lidt rundt og selvom Mulle (Bavaria 31) havde lagt banen flot ud og styrede starten perfekt, så var vi alle endt lidt for langt væk. Søren og Steffen i Omega 34 fik nok den bedste start og rundede først. De to drenge har en intern kamp om kaptajnshatten og hvem er skal være rorsgænger og gast. De valgte den lidt konservative løsning med genua og storsejl i medvinden, men da de bagvedliggende hejste spilerne, så skulle de dælme også have mere sejl op.

Selvom Flying A – vores nye kapsejler – er 42 fod og pænt hurtigt havde sneget sig gennem læen på medvindsstykket, så overhalede Omegaen igen og rundede som første båd til krydset. Sidenhen blev de passeret, men på anden læns præsterede Steffen og Søren årets – foreløbig – flotteste figurer med spileren og specielt den attraktive BH-form stod knivskarpt, indtil de fik styr på det.

Vendingen før krydset var nærmest legendarisk. 5 både havde samlet sig og rundede næsten sammen. De to L23´ere var tiltrods for mangel på vandlinje og dermed ”nem fart”, så havde deres velsejlende både og deres spilerhåndtering sikret dem pladser lige efter Omegaen. Endelig var Bent og Spækhuggeren nået op. Spækhuggeren er en kendt fremragende letvejrssejler og jo en båd der har fået en renæssance i popularitet og dens design – og sejlegeneskaber – er også ikoniske! Sidste båd i hovedfeltet ved mærket var undertegnede og ”min” besætning, der til lejligheden var forstærket med Ole Matzen. Ole er en garvet sejler – han havde snuppet rorpinden. Jeg tror, han havde en god oplevelse, omend bådhandlingen af hans ret urutinerede besætning lod noget tilbage at ønske (Anders og undertegnede med nogen sejlererfaring og tre nye mand som er temmelig grønne udi sejlads). Jeg tager klart ansvar for det tekniske, men båden er bare helt ny i mine hænder og der er mange dimser som skal fikses – det kommer vel i løbet af sommeren.

Vi gik klart langsomt i medvinden, meget af tiden 2,5 knob. Dette trods genuaen blev spilet med bådshagen – men storsejlet så også helt forkert ud. Flere brækkede sejlpinde og én sejlpind som vendte den forkerte vej – resultatet var vel nærmest ”omvendt spiler”. Til gengæld gik vi nær 8 knob på kryds! Det har jeg kun prøvet én gang før (Fyn rundt i bragende medstrøm i Mulle for et par år siden). Feltet sluttedes af med Jan og Solingen samt Mulle med Kurt og Keld i Bavariaen – Jan havde en ny mand med i mangel på hans vanlige gaster og da jeg er rykket til ny båd (jeg sejlede tidligere med Kurt), Jørgen A har købt L23 (han sejlede også med i Bavariaen og Anders havde meldt fra i dag (han er vanligvis også fast mand i Bavariaen), så havde de forstærket med en ny mand.

Og dér har vi det! Hvis du har nærlæst ovenstående, så sejler vi kapsejlads, men det fantastiske er, at vi i går havde 6 nye mennesker med ud at sejle! 6! Nogle nok med lidt erfaring, men 6 nye kandidater til vores skønne underholdning! Hvis det at sejle er så dejligt, som vi går rundt og mener og kapsejlads så lærerigt og underholdende, at man bliver en bedre sejler, så ……. Skal nogle ”nok bide til bolle”.

Når man går 8 knob på kryds, så kommer man først i mål, så det behøver jeg ikke skrive meget mere om. Den store Rainbow er hurtig! Men vores sejladser afgøres jo ikke på ren sejltid, men handicap – altså et sindrigt system, hvor man kompenserer efter bådens historiske resultater. Dermed kan en turbåd konkurrere med en hardcore kapsejler! Systemet er simpelt og Jørgen Anthonsen udregner og sender resultaterne løbende – dermed kunne han også strække armene mod himlen og råbe af sine lungers fulde kraft: ”Vi vandt!” – for det gjorde de! Tillykke med debutsejren! Bent og Spækhuggeren fik andenpladsen og den anden L23 trediepladsen. Den hurtige ……… Rainbow´en blev faktisk sidst 😉 Men havde vi det sjovt? Det kan du bande på!

Kom igen næste tirsdag!
Niels, sejler